I marts begynder solen og varmen at vende tilbage med fornyet kraft, det er nu at der rigtig begynder at ske meget – ikke mindst udenfor.Nu begynder solen at få rigtig godt fat igen og de lunere temperaturer gør at de første lune dage kan nydes udenfor. Dette gøres gerne over en kop kaffe eller en aperitivo inden måltidet.

Den 8. marts fejres kvinderne traditionen tro på kvindernes kampdag, det er en dag der gøres ekstra meget ud af i Italien. Her er der ekstra opmærksomhed på kvinderne på restauranter og andre steder hvor kvinderne færdes.

De mange lokale markeder og festivaller myldrer frem igen, og det er også nu at de spændende mad- og vinfestivaller indleder deres sæson.

Kvindernes Dag 08. marts Kvindernes Internationale Kampdag som i Italien fejres med at der denne dag kræses lidt mere om kvinderne. Her forærer italienske mænd gaver og blomster til deres koner, kærester og ikke mindst mødre, og får ekstra meget opmærksomhed uanset hvor de går. En dag som symboliseres af de forårsgule mimoser.
Festa di San Giuseppe 19. marts 19. marts markerer dagen, hvor kirken mindes helgenen San Giuseppe som var gift med jomfru Maria. På denne dag lægger italienerne blomster, brød, tændte lys, vin og ikke mindst kager og især zeppole for at ære deres helgen. På Sicilien er det San Giuseppe, som er øens skytsengel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*