View on vineyards in northern Italy.

Regionen som er opkaldt efter sin placering – “for foden af bjergene” Piemonte, tæt på Alperne mod Schweiz samt grænse mod Frankrig, og mod syd er naboen regionen Ligurien. Udsigten til bjergene Monte Rosa og Monviso er imponerende og kendetegnet for en stor del af regionen.

Piemonte er nok mest kendt blandt vin- og madelskere for sine vine som Barolo og Barbaresco, og ikke mindst for sine trøfler og som hjemsted for hasselnødde-cremen Nutella.

Regionen består af 8 provinser – Alessandria, Asti, Biella, Cuneo, Novara, Torino, Verbano Cusio Ossola og Vercelli. Regionens største by er Torino som nok især er kendt for bilfirmaet Fiat, og ikke mindst for sit universitet.

Regionens nærhed til Frankrig, gør sig også gældende i den originale lokale dialekt som for udefrakommende kan være svær at tolke men som bærer præg af det franske sprog.

Torino

Hvad er der at opleve ?

Piemonte er kendt for sine mange skisportsteder, herunder blandt andet  Piemonte og byen Torino var da også vært for Vinter OL i 2006.

Hvis der er interesse for at udfolde aktiviteter indenfor skisport eller anden friluftslivet, så er der masser af muligheder i regionen. Især områder som Sestriere besøges hver vinter af et stort antal skisportsinteresserede.

Det kuperede terræn og de mange bjergområder giver gode muligheder for vandreture samt ikke mindst ture på mountainbike. Piemontes mange bakker er især et populært område for cykelinteresserede, hvor de gerne triller rundt på landevejene lige så snart vejret tillader det.

Regionen er også kendt for sine golfbaner, blandt andet golfbanen i Cherasco som nok er den højest beliggende golfbane. Søer som Lago Maggiore giver også talrige muligheder for at udfolde vandsport som for eksempel windsurfing eller mulighed for at sejle i kajak.

Hvis man ikke er til friluftslivet og istedet hellere opleve hvad regionen ellers har at opleve, så byder Piemonte på kultursiden på spændende museer i Torino, blandt andet det Ægyptiske Museum med verdens største samling af kulturskatte fra det gamle Ægypten, Bilmuseum eller det Nationale Filmmuseum.

Udover en række museer så er Piemonte også en region med mange imponerende borge og slotte, herunder det royale sommerslot La Reggia Venaria Reale, som ligger lige udenfor Torino, samt slottet Castello di Racconigi.

Mad og vin

Piemonte er en kulinarisk perle, og er kendt for sin gastronomi samt ikke mindst rødvinene Barolo og Barbaresco. Regionen er en af Italiens største vinregioner, og store dele af regionens geografiske områder er dækket af vinmarker. Af rødvine byder Piemonte på navne som Barolo, Barbaresco, Nebbiolo, Gattinara, Barbera og Dolcetto, men her produceres også hvide mousserende vine som Moscato og Spumante.

Udover vin så er hasselnødder, frugt som æbler og fersken, samt oste også nogle af regionens varemærker. En af de helt store gastronomiske begivenheder er den årlige auktoin, hvor de dyrebare trøfler sælges til højestbydende. Når det gælder oste, så er regionen indehaver af hele 9 DOP-klassifikationer for blandt oste som Robiola di Roccaverano, Toma Piemontese og Castelmagno.

Det piemontetiske køkken indeholder ikke så meget pasta og pizza som i andre regioner, men istedet solide og mættende retter som Brasato – oksesteg stegt i rødvin, risotto al Barolo, polenta samt den lokale specialitet Tajarin – variant af tagliatelle som serveres med kaninragú.

På dessertsiden så serveres ofte torta di nocciole(hasselnøddetærte) eller torta di castagna(kastanjekage), derudover den traditionelle Bonèt – en chokoladebudding.

Booking.com
shadow

Overnatning:

  • Albergo Alexandra, Via Lungo Dora Napoli, 10100 Torino
  • Albergo Banchetta, Via del Colle 28 – Borgata Sestriere, 10058 Sestriere
  • Albergo Barolo, Via Lomondo 2, 12060 Barolo
  • Hotel Savona, Via Roma 1, 12051 Alba

Restauranter:

  • Antica Trattoria “Con Calma”, Strada Comunale del Cartman 59, 10132 Torino
  • Ristorante Il Centro, Via Umberto I 5, 12040 Priocca
  • Enoclub, Piazza Savona 4, 12051 Alba

Seværdigheder:

  • Torino – herunder TV-tårnet Mole Antonelliana og det nationale filmmuseum
  • Det Ægyptiske Museum – Torino
  • Det royale sommerslot Reggia Venaria Reale – Torino
  • WiMU – WineMuseum i Barolo
  • Lago di Como, Lago di Maggiore og Lago d’Isea
  • Historiske byer som Cherasco, Asti og Alba

Vingårde:

  • Cantina Sociale – Barolo,

Hvad sker der:

  • Barbaresco a Tavola – blindsmagning af den nye årgang
  • Vin- og madfestivaller
  • Palio med heste(hestevæddeløb) i Asti – primo maj samt i september
  • Palio med æsler(æselvæddeløb) i Alba – oktober

Geografi

map of italy with piedmont

Vejret i Piemonte


Meteo Piemonte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*