Valle d’Aosta

Regionen Valle d’Aosta er den mindste region i Italien, beliggende helt mod nord med grænser mod naboerne Schweiz og Frankrig. Området er præget af sine karakteristiske bjerge, nærmere betegnet Alperne hvoraf de mest kendte tinder er Monte Rosa, Gran Paradiso og Mont Blanc som er det højeste bjerg i Europa. En stor del af regionen udgøres af ubeboelige bjergområder, så det er samtidig den region i Italien med det laveste indbyggertal.

Regionen har en nær tilknytning til nabolandet Frankrig, og der er flere tunneller som forbinder de to lande heriblandt nok den mest kendte af dem – Grand San Bernard-tunnellen.

Området er desuden kendt for sine skisports-områder, og andre muligheder for aktiviteter som bjergklatring mv. samt den berømte nationalpark, hvor det blandt andet er muligt at opleve en lang række dyr i deres naturlige omgivelser. Regionen har til forskel for de andre regioner i Italien, blot en enkelt provins – Aosta.

Hvad er der at opleve ?

Med bjergene som baggrund er det naturligt med talrige muligheder for alpin sport, samt klatring, rafting, og kano-tur på de mange floder.

Hvis du er mere til det med at nyde naturen i ro og mag, så er der rige muligheder for vandring eller cykelture hvor du selv bestemmer tempoet, og kan nyde den storslåede natur.

Oplev regionens mange imponerende middelalderslotte og fæstningsværker som ligger strategisk placeret på utilnærmelige bjergskråninger. Eller tag på en af områdets vinruter, hvor du bliver guidet rundt blandt vinmarker og besøger vingårde – selvfølgelig med mulighed for at smage de lokale vine.

Santo Piero slottet i Aosta

Mad og vin

De regionale retter i Aosta-dalen er nærende og solide, blandt andet baseret på kødet fra de lokale dyr.

Specialiteter som er kendetegnet for regionen er salami og regionens kendte ost Fontina, som blandt andet anvendes til fondue. Takket være områdets mikroklima har frugttræer rigtige gode forhold, og her dyrkes blandt andet æbler, pærer, valnødder og kastanjer.

Back to top button