Veneto

Regionen Veneto ligger placeret i det nordøstlige Italien og grænser blandt andet op mod regionerne Lombardiet og Trentino Alto-Adige samt ud mod Adriaterhavet mod øst.

Veneto er blandt andet kendt for Gardasøen, hvis indbydende hvide sandstrande hvert år tiltrækker mange udenlandske turister og er samtidig også et foretrukket feriested for italienerne selv. Området er desuden kendt for sine afslapnings- og sundhedsferier grundet områdets mange termiske bade.

Regionen er mest kendt for sin vinproduktion af berømte vine som Amarone og Valpolicella, derudover det historiske karneval i Venedig, byen er desuden også kendt for sit Murano glas samt kniplinger fra Burano.

I Venedig er der mange historiske seværdigheder, heriblandt Markus-pladsen, Doge-paladset, nyd en sejltur i en gondol rundt i de mange kanaler, kirker med imponerende udsmykninger, små hyggelige butikker og gemte pladser med et væld af cafeer.

I regionen finder du blandt andet byen Verona, hvor du har mulighed for at se Julie’s balkon fra Shakespeares – Romeo og Julie, derudover er der den berømte arena, hvor der i løbet af sommeren holdes store koncerter og opera-forestillinger.

Hvad er der at opleve ?

Er du mere sportsligt anlagt, så byder regionen på masser af muligheder for at stå på ski, snowboard, klatring, trekking og en lang række udendørs-aktiviteter. Med Adriaterhavet og de lange sandstrande indenfor rækkevidde er der naturligvis mulighed for beach-volley, surfing, vandski eller blot tage en cykeltur i det kuperede landskab.

For vin- og gourmetnydere, byder regionen på flere vinruter blandt andet fra Bardolino til Pramaggiore, eller fra Conegliano til forskellige af regionens kendte vinområder.

Mad og vin

Veneto er berømt for sine udsøgte vine indenfor både hvid- og rødvin, det er blandt andet vine som Amarone della Valpolicella, Valpolicella, Soave samt dessertvine som den mousserende Prosecco og Recioto som laves på tørrede druer.

Det venetianske køkken er kendetegnet ved blandt andet ved sine ingredienser som ris, grøntsager og polenta – som er en grød lavet på majsmel. Grundet sin nærhed til havet indgår fisk også som en naturlig del af madlavnigen, blandt andet sammen med ris i f.eks klassiske retter som risotto med rejer. Med de nærliggende Alper er regionen blandt andet også kendt for sin produktion af osten Asiago.

Back to top button