shadow

I weekenden d. 24. og 25. marts 2018, åbnes dørene til en lang række af Italiens kulturskatte. Kulturskatte, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden men i denne weekend har besøgende en enestående mulighed for at opleve disse gemte skatte og kulturelle seværdigheder.

De mange kulturelle seværdigheder omfatter blandt andet arkæologiske udgravninger, kulturelle monumenter, imponerende villaer, slotte, kirker og ikke mindst flere museer.

Arrangementet er startet på initiativ fra organisationen FAI – Italian National Trust, og i år er det 26. gang at arrangementet afholdes. Arrangementet er blevet en stor succes og vokser hvert år. Adgangen til de mange seværdigheder er i dagens anledning gratis, dog kan der være enkelte steder hvor adgangen er begrænset til medlemmer af FAI. Derudover vil der være mulighed for at donere penge til organisationen og dens arbejde for at bevare Italiens kulturskatte.

På organisationens hjemmeside – https://www.fondoambiente.it/il-fai/grandi-campagne/giornate-fai-di-primavera/ kan du læse mere om hvilke steder som har åbnet i denne specielle weekend. Her er det også muligt at få et overblik over hvad der findes af tilgængelige seværdigheder i de enkelte regioner.

Se mere i denne video om arrangementet: