shadow

Ostefestivallen finder sted hvert andet år i byen Bra i Piemonte. En festival som hver gang er et stort tilløbsstykke og som tiltrækker masser af besøgende hvoraf mange endda kommer langvejs fra.

I år finder festivallen sted i dagene fra d. 18. – 21. september, og årets tema er Bjergene og temaet hedder “A journey to mountain pastures”. Festivallen afholdes for 10. gang og er arrangeret af byen Bra i samarbejde med organisationen SlowFood.

Her bliver du præsenteret for et væld af oste i alle mulige former, smagsnuancer, faste eller bløde oste, om det er mælk fra en ged eller en ko – der er ganske enkelt det hele. Festivallen bruges også af mejeriproducenterne fra både Italien og udlandet, til at mødes og diskutere hvad der sker på området, udfordringer, muligheder, produktion osv. Derudover får de selvfølgelig mulighed for at præsentere deres produkter for de mange besøgende, som kan høre noget om historien bag de forskellige oste.

Traditionen tro vil festivallen have et kæmpe ostemarked med stande og boder som kan præsentere oste fra det meste af verden. Spanien vil i år være vært for ostemarkedet og spanske mejeriprodukter vil derfor være rigt repræsenteret og være fokus på disse produkter. Til ostene vil der være mulighed for at smage en række spændende italienske vine, Vinbanken i Pollenzo vil også være tilstede på festivallen.

Deltag i de mere end 35 workshops som finder sted rundt på festivallen, der vil være 4 arrangementer med aftensmenu hvor kokkene byder på klassiske specialiteter og specielle retter i anledning af festivallen.

Vær opmærksom på at du ikke kan parkere oppe i byen under festivallen, parkering foregår på store pladser nedenfor byen. Der kører busser i pendulfart frem og tilbage mellem byen og parkeringspladserne. Det koster 1 euro at komme med bussen, og kan købes når du går ombord i bussen eller inden afgang.

Du kan læse mere om arrangementet og se hele programmet på http://cheese.slowfood.it/en/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*