shadow

Efter flere dage med sang og fest, er årets udgave af Sanremo-festivallen 2016 slut efter en spændende finale lørdag aften. De sidste aftener i Ariston-teatret i Sanremo har været fyldt med musik og spænding, mens de forskellige deltagere optrådte med deres numre, og optællingen af stemmer er tikket ind.

Lørdag aften blev spændingen så endelig udløst og det blev gruppen Stadio som helt uventet for dem selv, løb af med sejren og ikke mindst trofæet. Gruppen består af 4 mænd, som optrådte med sangen  “Un giorno mi dirai” og det pudsige er at gruppen faktisk deltog med nøjagtig den samme sang ved sidste års festival men udgik tidligt i konkurrencen. Nu kan de så kalde sig vindere af Sanremo 2016.

På anden-pladsen kom Francesca Michielin med nummeret “Nessun grado di separazione” og på en flot tredie-plads blev det Giovanni Caccamo og Deborah Iurato med sangen “Via di qua”.

En af Italiens kendte sangerinder Patty Pravo var også deltager i årets festival med sangen “Cieli immensi”, hvilken hun fik tildelt en særlig pris for.

I sædvanlig italiensk show-stil var det for de kvindelige værters vedkommende en optræden i kjoler som ikke overlod meget til fantasien, hvorimod den mandlige vært Carlo Conti – kendt vært fra flere tv-quizzer var ulasteligt klædt i mørkt jakkesæt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*