Seværdigheder

Reggia di Caserta ved at falde sammen

Det er ikke alle Italiens bygningsværker som har det lige godt når det gælder bevaring af disse historiske monumenter. For nylig var det dele af taget på det som betegnes som “Italiens Versailles” – det royale slot i Caserta, i det sydlige Italien (Reggia di Caserta) som måtte give efter for alderdom.

Slottet fra det 18-århundrede er optaget på UNESCO’s liste over bevaringsværdige bygninger, har i de seneste år været genstand for en del opmærksomhed grundet slottets nedslidte tilstand.

Indenfor den seneste tid er der så opstået et stort hul i taget samt flere steder på bygningerne er facaden begyndt at krakelere og falde af. Ikke en holdbar situation for det slot som tilbage i tiden var hjemsted for Napoli og Sicilien’s royale familie gennem årene, og skiftende konger. Da slottet blev bygget i 1800-tallet blev det betegnet som Europas største palads samt et af Europas største bygningsværker.

I nyere tid har bygningerne huset det italienske luftvåben, og ingen har gennem de sidste mange år tilsyneladende følt eller ønsket at påtage sig det store ansvar for at vedligeholde og bevare bygningerne. Så det imponerende bygningsværk fremstår idag misligeholdt og nedslidt. I 2012 appellerede den kunstneriske ansvarlige til den italienske regering om at nu skulle der altså gøres noget drastisk for at redde de bevaringsværdige og historiske bygninger. Intet er sket siden, og det er snart et spørgsmål om hvornår det ikke længere er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have besøgende og turister i nærheden af bygningerne.

Slottets bygninger har været brugt i flere film, blandt andet i filmatiseringen af Dan Browns bog Engle & Dæmoner, hvor slottets interne trappe skal gøre det ud for Vatikanets trappe. Derudover har slottet også været brugt som scene i film som Star Wars Episode II: Attack of the Clones og Mission Impossible III

Vis mere

Andre indlæg

Se også
Close
Back to top button