Seværdigheder

Seværdighed åbner igen

En af Roms kendte historiske monumenter, vil snart blive åbnet for offentligheden og besøgende efter mere end 4 års restaureringsarbejde. Det drejer sig om bygningsværket – Augustus mausoleum som ligger i det centrale Rom. Efter i mange år at have levet en tilbagetrukket tilværelse med manglende vedligeholdelse og vildtvoksende planter som begyndte at tage overhånd og dække stadigt større del af murene, blev der i oktober 2016 sat gang i et større restaureringsprojekt. Projektet havde dels til formål at få et overblik over den eksisterende bygningskonstruktion og ikke mindst den tilstand som konstruktionen var i, samt derudover at få stabiliseret og sikret de eksisterende mure. Samt at istandsætte bygningerne så at den kan give et indblik i det historiske perspektiv og så at den kan åbnes for besøgende.

I perioden efter genåbningnen af mausoleet d. 1. marts 2021 vil der være gratis adgang, det gælder i perioden 1. marts og frem til 21. april 2021. Dog vil der være gratis adgang for indbyggerne i Rom, i hele 2021.
Åbningstiden vil være fra tirsdag til søndag, kl. 9.00 – 16.00, de sidste besøgende vil blive lukket ind kl. 15.00 så der er tid til at nå turen rundt.

Restaureringen er for største delen sponsoreret af det italienske teleselskab TIM, og har ialt kostet 6,5 mio. euro.

Kort om mausoleet

Grundet bygningernes dårlige tilstand gennem mange år, vides det ikke med sikkerhed hvornår det oprindeligt blev bygget, men det formodes at de første ideer om det opstod i år 28 før Kristus. Ideerne kom fra kejser Augustus som ville skabe et bygningsværk som kunne stå som en hyldest om ham, for eftertiden. Mausoleet er i dag kendt som det største runde begravelses-monument i verden. Flere af Augustus slægtninge og efterkommere er senere blevet begravet her, deruover også romernes sidste kejser.

Herefter mistede mausoleet sit formål, og blev hurtigt genstand for plyndringer. I nyere tider, er bygningerne blandt andet blevet brugt til skiftende formål såsom have-anlæg, arena for tyrekampe samt ikke mindst som et af de mest anerkendte musiksteder i Europa med titlen Auditorium Augusteo.

De eksisterende rester af bygningerne af mausoleet for kejser Augustus
Vis mere

Andre indlæg

Back to top button