Seværdigheder

Trevi-fontænen restaureres

Den verdenskendte Trevi-fontæne i Rom får sig i den kommende tid, en velfortjent make-over. Et omfattende restaureringsarbejde startede torsdag før pinse og vil vare i det næste halvandet år.

Fontænen pakkes dog ikke ind i tykke lag plastic, istedet vil restaureringsarbejdet kunne følges på tæt hold. Der etableres desuden en gangbro henover monumentet så nysgerrige kan følge med i hvad der sker undervejs i restaureringsforløbet. Vandet tømmes ud af bassinet, men det vil stadig være muligt for turister at kaste mønter i fontænen i håb om lykke. En tradition som har eksisteret i mange år og som er foreviget på flere film gennem tiderne.

Modefirmaet Fendi finansierer det store restaureringsarbejde, som en del af et større initiativ hvor virksomheder er med til at sponsorere istandsættelse og bevarelse af Italiens historiske kunstværker. Det gælder for eksempel restaureringsarbejdet på Colosseum og den spanske trappe som blandt andet finanseres af smykkefirmaet Bulgari.

Vis mere

Andre indlæg

Se også
Close
Back to top button