Teater og film

Den unge Montalbano

Danmarks Radio har valgt for tiden at vise efterfølgeren til den i Italien superpopulære krimiserie om kommisær Montalbano. Efterfølgeren hedder Il giovane Montalbano – Den unge Montalbano, og fortæller historien om dengang den unge, nyudnævnte kriminalkommissær og politichef Salvo Montalbano ankommer til byen Vigata på Sicilien. Byen hvor han oprindeligt er vokset op.

På den lokale politistation i Vigata går den unge Montalbano så igang med at løse mordgåder og andre spændende sager som lander på hans bord. Sagerne løses i samarbejde med teamet på politistationen, bestående af den erfarne efterforsker og politimand Carmine Fazio, samt betjenten Catarella. Senere ankommer så kriminalbetjenten Mimi Augello til byen og bliver en del af holdet.

Vi følger desuden Montalbano mens han finder sit hus ved strandkanten og da han møder sit livs udkårne Livia, som hele tiden må finde sig i at få deres privatliv forstyrret af telefonopringninger om nye mord, kidnapninger eller lignende sager som kræver Montralbano’s tilstedeværelse.

Af uvisse årsager synes DR tilsyneladende, at det bedste tidspunkt at vise italiensk krimi er i de sene nattetimer, men hvor mange er vågne kl. 03 om natten på en hverdagsaften…..

Der er indtil videre lavet 6 afsnit om den unge Montalbano:

Montalbano’s første sag
Nytårsaften
Tilbage til rødderne
Dødeligt såret
Den tredie hemmelighed
Syv mandage

Vis mere
Back to top button