shadow

James Bond kommer vidt omkring i de mange film om den britiske agent 007, og nu ser det ud til at den nye og kommende Bond-film måske kommer til at foregå under sydlige himmelstrøg. Det forlyder nemlig fra lokale nyheder, at den syditalienske by Matera bliver et af de steder hvor filmen skal indspilles.

Den historiske by Matera er beliggende i det sydlige Italien, nærmere betegnet regionen Basilicata og byens historiske centrum har opnået at komme på UNESCO’s Verdensarvsliste som bevaringsværdig.

Bond har i tidligere film, været på opgaver flere steder i Italien – herunder blandt andet Venedig, Rom og Napoli. Og nu ser det ud til at Matera måske bliver næste by på denne liste. Filmen er den 25. i rækken af film om James Bond og den nye film vil igen have Daniel Craig i hovedrollen som 007.

Hvis rygterne holder, så forventes det at optagelserne i Italien starter i april.