shadow

Vi kender det alle, der skal lige et drys revet Parmesanost over pastaen eller en portion Gorgonzola på den hjemmelavede pizza. Men kan vi nu også være sikre på at de virkelig kommer fra Italien ?

Umiddelbart lyder mange af navnene på de italienske fødevarer som kan købes i danske butikker, som ægte italienske navne men lad dig ikke snyde. Mange af produkterne er heldigvis ægte italienske. Men desværre findes også mange produkter som markedsfører sig som italienske men ikke har set skyggen af Italien i forbindelse med fremstilling, heller ikke hvis man ser på oprindelsen af de anvendte ingredienser.

Mange vil kunne nikke genkendende til italienske mærker og navne som for eksempel Galbani, Barilla, Grana Padano og Parmigiano Reggiano, kendt som producenter for henholdsvis oste og pasta, og de sidste betegnelser for oste. Mærker som er ægte italienske og som vi forbinder med Italien, bare udfra navnet. Derudover findes en række mærker som lyder italienske men ikke kommer i nærheden af Italien.

Generelt kan man sige, at omkring 2 ud af 3 italienske fødevarer som sælges på verdensplan er falske. Desværre findes der også italienske producenter som er med til at holde liv i de falske fødevarer, og sælger hvad de kalder italienske fødevarer men indholdet er absolut ikke italiensk.

Et af de værste og nok mest omtalte eksempler på produkter under falsk markedsføring, er den italienske olivenolie extra vergine. Her hælder de italienske producenter olivenolie på flasker, der efterfølgende sælges under betegnelsen italiensk olivenolie extravergine. Olivenolie som ikke er italiensk eller for den sags skyld heller ikke er extravergine.

Nogle af de fødevarer som ofte forfalskes, er de italienske oste samt det italienske pålæg. De nok mest forfalskede varemærker er netop Grana Padano og Parmigiano Reggiano. Disse fødevarer findes i et hav af kopierede og falske pakninger som for ostenes vedkommende sælges under navne som Parmezano og Stravecchio Parmesan. Den italienske blåskimmelost Gorgonzola findes ofte under navne som Cambozola eller Bovizola – stadig navne som minder om det oprindelige men alligevel prøver ikke at være for tæt på.

Gældende for de kendte italienske pålæg som prosciutto eller mortadella, så har udenlandske producenter ingen skrubler når det gælder om at promovere deres falske produkter som “prosciutto di parma” på trods af at skinken måske i virkeligheden kommer fra Kina eller Polen. Andre kendte italienske fødevarer som tomater fra San Marzano produceres i for eksempel USA men sælges som om de var produceret i Italien, eller pasta der produceres i lande som Ægypten.

Kendetegnende for alle disse italienske fødevarer er, at de er beskyttede af italienske lov og ikke må produceres udenfor Italien, og skal indehodler råvarer fra det pågældende område i Italien. Desværre er disse italienske produkter også så populære, at mange udenfor Italiens grænser ønsker deres del af kagen og kopierer på livet løs mens de benytter sig af at forbrugernes forkærlighed for disse fødevarer.

Hvordan kan du som forbruger undgå de falske fødevarer ?

Det kan være meget svært at se om de italienske fødevarer som sælges i danske butikker er ægte Made in Italy, for kopisterne bliver bedre og ikke mindst mere udspekulerede når det gælder om at dække sig ind.

Men der findes nogle enkle råd til hvordan du kan se om du står med en ægte italiensk fødevare i hånden. Kig efter logoet DOP eller teksten Autorizzazione Consorzio, som er garanti for at de pågældende produkter er produceret i Italien og er mærket korrekt i henhold til de italienske retningslinier for hvor og hvordan produktet er fremstillet.

Grana1 Grana2

At se efter hvor varen er pakket henne, er nødvendigvis ikke nogen garanti. Mange udenlandske producenter, sørger nemlig for at deres varer bliver pakket i Italien så at der på emballagen kan stå et stempel som indikerer at varen er forpakket i Italien.

Pose-Grana1

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*