shadow

Den er ventet med spænding, listen over de 50 bedste restauranter i verden. Mandag aften blev den så offentliggjort i New York og spændingen udløst for de mange forventningsfulde restaurantejere verden over.

Den prestigefyldte førsteplads indtages naturligvis af en italiener, ikke mindre end restauranten Osteria Francescana i Modena (Emilia-Romagna). En restaurant som slog dørene op i 1995 af chefkokken Massimo Bottura, siden har den opnået flere topplaceringer og priser indenfor den internationale madverden. Det er så ikke denne standard som altid har præget stedet, som ganske vist har haft samme navn siden den oprindelige restaurant åbnede i 1950’erne. Her blev der serveret mad i den absolutte prisbillige ende af skalaen, og kundegrundlaget var ikke fra byens fine borgerskab. Restauranten har siden levet en stille tilværelse indtil Massimo Botturo, genopdagede og genoplivede restauranten og førte den frem til det topniveau som den har idag. Et niveau som nu er blevet anerkendt på allerhøjeste plan.

På en flot 17. plads ligger restauranten Piazza Duomo i Alba (Piemonte), en restaurant i hjertet af Piemonte. Chefkokken Enrico Crippa står restaurantens udvikling og høje niveau. Beliggende i Piemontes spisekammer, byder restauranten på et spændende menukort af høj klasse med kendte råvarer som hasselnødder, trøfler og andre af områdets naturlige ingredienser.

Restauranten blev oprindeligt åbnet af familien Ceretto, en familie af vinproducenter – så gæsterne kunne få et indblik i de fleste af områdets vine, samt ikke mindst topvine fra resten af Italien.

Le Calandre i Rubano (Veneto) indtager en 39. plads, under ledelse af chefkok Massimiliano ‘Max’ Alajmo. Ham og hans bror arvede restauranten efter deres forældre og har ført det klassiske køkken frem til den fornemme 39. plads ved hårdt arbejde. Retterne på restauranten er inspireret af det klassiske italienske køkken, men har fået et moderne twist, hvor der leges med nye smagsnuancer.

På plads nr. 46.ligger restauranten Combal Zero i Rivoli (Piemonte), med chefkok  Davide Scabin i køkkenet. Her er det de traditionelle retter som bliver omdannet til nye moderne retter, på en helt ny og anderledes måde. Restauranten holder til i en tilbygning til museet Castello di Rivoli – muesum for moderne kunst,

I 2014 lå Osteria Francescana nr. 3, Piazza Duomo som nr. 39 og Le Calandre placerede sig som nr. 46, så der er flyttet lidt rundt samt kommet en restaurant mere med på den fornemme hit-liste.

Danske NOMA med Rene Redzepi i spidsen ligger på en flot 5. plads, Geranium på en 28. plads og Relæ som nr. 40.

De 50 restauranter er udvalgt efter besøg på omkring 1000 forskellige restauranter rundt om i verden og det er ikke hvem som helst som besøger restauranterne. Det er fagfolk som er eksperter indenfor det at kunne smage og bedømme restauranter.

Du kan se hele listen med alle restauranterne på The World’s 50 Best Restaurants

The World's 50 Best Restaurants 2016

Begge billeder er omfattet af © The World’s 50 Best Restaurants 2016, sponsored by S.Pellegrino & Acqua Panna, and onEdition Photography, the official photographers for 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*