shadow

Smeg er nu på gaden med en kaffemaskine, det er ikke bare en kaffemaskine men det er en flot maskine i lækkert design – hvis man kan sige det om en kaffemaskine. Udseendemæssigt så udstråler den nye kaffemaskine enkelhed og stil, der er i tråd med de andre produkter i Smegs retro serie. Udover udseendet, så er maskinen også optimeret på den tekniske side, der sørger for at du kan få en unik og personlig kaffesmag.

En god kop friskbrygget kaffe, nydes langsomt og er ofte forbundet med en velfortjent pause: det kan være på arbejdet i løbet af dagen med koppen ved siden af computeren på skrivebordet, eller en god kop kaffe der nydes til morgenmad eller efter frokosten. En kop kaffe er simpelthen den perfekte følgesvend i dagligdagen

Smegs nye kaffemaskine giver dig mulighed for at forkæle dig selv med lidt luksus hver dag. Udover at brygge frisk lækker aromatisk kaffe med en god og fyldig smag, giver kaffemaskinen dig også mulighed for at vælge den intensitet af aroma som du foretrækker. Vi er alle forskellige, og foretrækker forskellig styrke af vores kaffe, det er derfor vigtig at du får den kaffe som passer dig. Kaffemaskinen kan derfor tilfredsstille både den mest følsomme gane og den, der søger den mere intense smag.

Kombinationen af højtydende og unikt design gør kaffemaskinen til et stilikon på køkkenbordet, mens det ikke går på kompromis med funktion og teknologi. Maskinen er udstyret med en aromaindstillingsknap og et digitalt LED display og ur / timer med Auto Start-funktion. Disse funktioner gør det muligt at tilpasse kaffemaskinen efter brugerens krav og præferencer.

Ved hjælp af ‘4 Cups’ -funktionen kan du bestemme, om du vil nyde din kaffe alene eller i selskab. Kaffemaskinen er også udstyret med en glasbeholder, der holder op til 10 kopper kaffe varme ved optimal temperatur med Keep Warm-funktionen. Dette giver dig mulighed for at nyde en kop kaffe, selv efter du har forberedt det.

Det er disse funktioner, der kan imødekomme behovene hos den moderne forbruger, hvor både funktion og design er afgørende. I ægte Smeg stil!

Kaffemaskinen kan købes hos Imerco i følgende farver – Smeg Kaffemaskine Hvid, Smeg Kaffemaskine Pastelblå, Smeg Kaffemaskine Creme

SMEG blev grundlagt af Vittorio Bertazzoni fra Guastalla, en lille norditaliensk by i nærheden af Reggio Emilia, og koncernen er i dag en af Italiens førende producenter af hvidevarer. Smeg drives i dag af tredje generation af Bertazzoni-familien, og videreførelsen af familietraditionen afspejles af koncernens navn, som er et akronym forSmalterie Metallurgiche Emiliane Guastalla, eller “metalemaljeringsfabrikken fra Guastalla”.

Ikke mindst i kraft af Smeg’s samarbejde med verdensberømte designere og arkitekter har koncernen igennem mere end 60 år haft ry for at levere elegante og smagfulde løsninger i moderne stil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*