shadow

Popcorn er ikke lige noget som vi forbinder med Italien, det er mere noget karakteristisk for USA. Men det er ikke ensbetydende med at de ikke spiser popcorn i Italien, for det gør de da – måske ikke så meget, for det er nærmest umuligt at opstøve en pose mikroovns-popcorn i et almindeligt supermarked.

Men redningen er nær for popcorn-hungrende italienere, der er nemlig åbnet en butik i Torino – som udelukkende sælger popcorn. Popcorn i alle afskygninger, blandt andet popcorn med karamel, chili eller hvad med popcorn med chokolade…men smagsvarianterne er mange så der er noget for enhver smag.

Det er 3 unge fyre som står bag det med italienske øjne noget anderledes initiativ, og de er alle super begejstrede over deres butik, så mon ikke også at indbyggerne i Torino nok hurtigt skal få øjnene op for den nye butik eller nok nærmere betegnet restaurant. Butikken åbnede i 2014, men når det gælder madkultur for itaienere, så tager det lidt tid for dem at turde kaste sig ud i nye madoplevelser så mange italienere har nok lige skulle se den nye butik an.

Restauranten hedder “Fol” og ligger i gaden Via Maria Vittoria i det centrale Torino, og samtidig i gå-afstand fra blandt andet byens kendte Ægyptiske Museum. Allerede nu er planerne og ambitionerne store, for de tre indehavere har allerede åbnet tilsvarende butikker i europæiske storbyer som Amsterdam, Madrid og Barcelona. Næste mål er, at åbne en butik i popcorn’ens hjemland USA.

Popcorn restauranten finder du på Via Maria Vittoria, 2 i Torino.

Butik med popcorn i Torino

Butik med popcorn i Torino

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*