shadow

En frisk og sommerlig variation af den klassiske Tiramisu, denne er utrolig let og forfriskende og kan varieres med andre friske sommerbær.

Til 4 personer

  • 150 gr mascarpone
  • 2,2 dl piskefløde
  • 3 dl Moscato el. anden hvid sød vin
  • 300 gr hindbær
  • 120 gr savoiardi (også kaldet lady-fingers)
  • 1 spsk. sukker

Rens hindbærrene, fjern evt. smådyr og insekter som har gemt sig i bærrene. Gem lidt af bærrene til pynt, og læg dem i skål. Hæld lidt af vinen og drys sukkeret over, bland sammen.

Pisk fløden til skum, og bland mascarponen i. Vend hurtigt savoiardi i vinen, og fordel et lag i 4 portionsglas.

Læg et lag hindbær, efterfulgt af et lag creme. Læg endnu et lag savoiardi vendt i vinen, hindbær og creme indtil det er brugt op. Der afsluttes med et lag creme.

Opbevar glassene i køleskab indtil de skal serveres.

Pynt med friske hindbær og lidt frisk mynte.
Drik gerne resten af Moscatoen til tiramisuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*