En god vinterret, som i denne variant tilsættes sennep der fremhæver paprikaen og giver retten et pikant pift.

Til 4 personer

  • 800 gr kalkunbryst
  • 2 løg
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 450 gr flåede tomater
  • 1 stilk bladselleri
  • 1 laurbærblad
  • 200 gr youghurt natural
  • 4 kartofler
  • Sennepspulver
  • Sød paprika
  • Olie
  • Salt og peber

Snit løg og bladselleri i mindre stykker, og svits dem i en stor gryde med olie.

Tilsæt 1 tsk paprika og 1 tsk sennepspulver, lad det lige sætte sig.

Skær de flåede tomater i mindre stykker og tilsæt sammen med laurbærblad og salt/peber, lad det koge i 5 min.

Kødet skæres i tern på ca. 3 cm og kommes i gryden.

Tilsæt bouillon og lad det koge ved svag varme i ca. 40 min.

Kartoflerne skrælles og skæres i tern, tilsættes til retten og lad dem koge med i 15 min.

Til sidst tilsættes youghurt, fjern laurbærbladet og sluk for varmen.

Serveres rygende varm.

[ad#Google Adsense 468×60]