Til 6 personer

  • 600 gr kalvelever i skiver
  • Mel
  • Rasp
  • 3 æg
  • 6 spsk. citronsaft
  • 60 gr smør
  • Buket salvie
  • Stødt nellike
  • 20 gr sukker
  • Salt og peber

Til panering skal du bruge to tallerkener, hvor der kommes mel i den ene og rasp i den anden.

Kom æggene i en skål, tilsæt salt og pisk sammen.

Kalveleveren i skiver vendes herefter først i melet, ryst så overskydende mel kommer af – dernæst vendes de i æggene, og til sidst vendes de i raspen.

Smelt smørret på en pande og læg salvie-blade heri.
Skru ned for varmen, og steg lever-skiverne for svag varme i 2 min. på hver side.

Bland citronsaft med sukker og stødt nellike.
Anret leverskiverne på et fad, og hæld citronsaften henover, server straks.