shadow

De tilbageværende 137 immigranter på den italienske Kystvagts skib, er nu kommet i land på italiensk grund. Her bliver de ifølge italienske medier transporteret til et opsamlingspunkt før de skal videre til deres endelige destination i Albanien og Irland.

Efter at have tilbragt de sidste 5 døgn ombord på en af den italienske Kystvagts skibe, har de nu fået fast grund under fødderne. Italiens indenrigsminister Matteo Salvini, havde udstedt forbud mod at de reddede immigranter kom i land i Italien før end at der var lavet aftaler med andre lande om at tage imod flygtningene.

Oprindeligt havde skibet reddet 177 flygtninge op fra havet, men undervejs har et større antal børn og syge personer, fået lov til at forlade Kystvagtens skib mens det lå ved kaj i Catania på Sicilien.

Forbuddet kom efter at Matteo Salvini indførte en hårdere kurs mod de mange migranter som jævnligt kommer til Italien. Istedet truede han med at sende dem til Libyen, hvis der ikke var andre lande som var villige til at aftage flygtningene. Den hårdere kurs på flygtninge-området kommer efter at Italien de seneste år har modtaget et stadigt stigende antal flygtninge fra Afrika og ikke har fået støtte fra resten af EU til at håndtere eller aftage de mange flygtninge. Italien har i stedet selv måtte tage sig af de mange personer, i en tid hvor økonomien i landet har det hårdt.