shadow

Søndagens hændelse hvor et krydstogtskib ramte en turistbåd i den berømte italienske by Venedig, har sat gang i debatten i Italien om netop de store krydstogtskibe.

Ved hændelsen søndag, knækkede et kabel mellem krydstogtskibet og en af de slæbebåde om hjælper med at bugsere de store krydstogtskibe på plads i den lille lagune. Resultatet var, at krydstogtskibet ramte en af de populære turistbåde som færdes i området, da krydstogtskibet ikke var i stand til at manøvrere grundet kraftig strøm i vandet. 4 personer meldes at være kommet til skade som følge af sammenstødet, herunder en turist fra USA, New Zeland og fra Australien. De 3 turister var i alderen 67 til 72 år, ingen af dem er kommet alvorligt til skade.

En episode som igen har sat gang i den debat og bekymring som mange italienere i området har omkring krydstogtskibene og det stadigt stigende antal som hvert år besøger byen. Ombord på søndagens krydstogtskib var ca. 1700 passagerer og omkring 470 besætningsmedlemmer og personale på skibet. Et antal som stiger støt, efterhånden som krydstogtskibene bliver større og ikke mindst at der kommer flere af denne størrelse skibe til Venedig. De ankommer til en havn og en lagune som på ingen måde er bygget eller forberedt på denne type af skibe, og blandt den italienske befolkning til en stor grad er uønsket – selvom de mange turister årligt bidrager til områdets økonomi. Dog har mange indbyggere i de seneste år fået nok af den invasion af turister som gør at der er stadigt flere indbyggere som helt vælger at flytte fra byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*