shadow

I den kommende uge ventes Italien at blive ramt af endnu en hedebølge, dette ender så med at blive sommerens 5 hedebølge. Efter for kort tid siden at have afsluttet den foregående varmefront, og nu haft et par uger med normale temperaturer for årstiden, rammer en ny varmefront fra Afrika.

Det forventes, at fronten begynder at ramme landet fra søndag og allerede i starten af ugen vil temperaturerne mange steder stige til 35 – 38 grader. De højeste varmegrader vil ramme det centrale Italien, og regionerne Toscana, Umbrien og Lazio. Men også det nordlige Italien med regionerne Lombardiet, Veneto og Piemonte kan forvente højere temperaturer og sidst på den kommende uge forventes kraftig vind og regn i især Piemonte.