Nyheder

Sommerens dårlige vejr påvirker turistbranchen

Sommerens turistsæson er i fuld gang i Italien, men vejret viser sig ikke helt fra sin bedste side. Især det nordlige og centrale Italien er for tiden hårdt ramt af dårligt vejr med kraftige regnskyl, vind og temperaturer som mest hører til i forårs- og efterårs-sæsonen.

Foråret startede ud med store mængder regn og koldt vejr, efterfulgt af en kortere periode med fint sommervejr men nu er det våde vejr vendt tilbage og ser ud til at blive liggende over landet i et stykke tid endnu. De lave temperaturer får da også turisterne til at holde sig væk og vælge andre mere varme steder at holde deres ferie. Mange italienere venter med at bestille deres ferie-ophold indtil de ved hvordan vejrsituationen ser ud.

De manglende indtægter fra turisterne mærkes tydeligst i Norditalien, i forhold til Syditalien hvor vejret har vist sig mere fra sin positive side. Turistbranchen håber at vejret i august måned vil være bedre, for det er nemlig i august måned at italienerne holder deres sommerferie.

Foråret og sommerens våde og kolde vejr påvirker også landbruget, som har brug for sol til at kunne dyrke deres afgrøder. Store mængder hagl i de kritiske forårsmåneder har mange steder haft stor betydning for afgrøderne, det er især kritisk i de mange vinområder hvor haglene giver stor skade på de sårbare drueklaser. Dertil kommer at den meget fugt forsinker udviklingen af korn samt øger risikoen for at vindruerne rammes af råd.

Temperaturen påvirker også forbrugernes spisevaner, for når det er varmt bliver der spist mere frugt og grønt, og med forårets kolde måneder faldt salget af primært frisk frugt.

 

Vis mere

Andre indlæg

2 kommentarer

  1. Hej italiannews.dk,

    Har en opdatering på om vejrsituationen i norditalien har ændret sig i august, eller om den vil ændre sig? 🙂

    1. Hej Kim
      Umiddelbart ser det ud til at der ikke kommer helt så meget regn i de næste par uger i det nordlige Italien, og med fornuftige sommertemperaturer på omkring 24-25 grader. Men det er nok en god ide at tage regnjakke med hvis du skal til Italien, for der kan hurtigt komme lokale byger men de også lige så hurtigt overstået igen.

Se også
Close
Back to top button