shadow

Den ene af 2 amerikanske turister har nu tilstået at have forårsaget carabiniere Mario Cerciello Rega’s død efter talrige knivstik.Turisterne blev fredag tilbageholdt af italiensk politi, mens man efterforskede hvad der var sket og samtidig undersøgte om der var flere mistænkte i sagen.

Episoden drejer sig om den 35-årige betjent ved det italienske militærpoliti – Carabineri-korpset, som natten til fredag i Rom’s Prati-kvarter havde stoppet de 2 turister i forbindelse med tyveri og afpresning. Konfrontation med politiet, resulterede i at Rega blev stukket ned og kort efter døde af sine kvæstelser.

Der er stadig mange åbne spørgsmål i sagen og politiet fortsætter deres efterforskning af sagen. Ifølge italienske La Stampa, ser det umiddelbart ud til at de 2 amerikanske studerende – begge på 19 år, var ankommet til Rom for at holde et par dages ferie. Sent torsdag aften forsøgte de så at købe et gram kokain hos en sælger på gaden i Rom’s velhaver-områder Prati-kvarteret. Dog var de åbenbart ikke helt tilfredse med handlen så de stjal sælgerens taske fra ham mod en pris på 100 euro (ca. 750 kr) for at aflevere den tilbage til ejeren. Den nordafrikanske sælger ringede til 112, hvorefter carabiniere Rega og hans kollega Andrea Varriale hurtigt ankom til stedet.

Ved mødet med politiet, trak den ene af turisterne pludselig en kniv og stak Rega med 8 voldsomme stik, heraf et af disse som ramte hjertet og var dødeligt. De 2 amerikanere valgte at forlade stedet i forvirringen og inden politiet kunne nå at få fat på dem.Efterfølgende ved hjælp af overvågningskameraer i området lykkedes det politiet at få visuelt billede af hændelsesforløbet og gerningsmændene. Lørdag formiddag kunne politiet så anholde de 2 turister på deres hotelværelse hvor de lige var vågnet efter en lang nat med efterfølgende besøg på flere udskænknings-steder i Rom. Efter flere afhøringer hos politiet, erkendte den ene – formodentlig stadig under påvirkning af narkotika, at have ført kniven og forårsaget 6 – 8 knivstik som dræbte betjenten. De tilbageholdes nu på deres luksushotel, og afventer deres videre skæbne. Tasken som de stjal, havde de efterfølgende smidt fra sig foran Universitet. Det hotel som de havde booket sig ind på lå i kort afstand fra netop Universitet, hvor de havde planer om at ville studere.

Efterforskere igang på gernings-stedet

Den 35-årige betjent i Carabinieri-korpset havde titel af Vicebrigadechef, og ifølge hans familie så elskede han sit arbejde. Hans kolleger betegner ham også som utrolig hjælpsom, meget engageret i sit arbejde og sympatisk. Han blev gift med sin hustru for blot 44 dage siden.

Den nygifte carabiniere ved sit bryllup i juni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*