shadow

Lørdag aften kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter ved Brennerpasset på grænsen mellem Østrig og Italien.

Balladen opstod efter at omkring 1300 demonstranter var ankommet til Brenner, som for tiden er genstand for stor debat på grund af Østrigs melidng om at bygge et langt hegn på grænsen mellem de to lande samt indsætte et stort antal betjente til at patruljere langs grænsen – vel at mærke kun hvis det bliber nødvendigt ifølge Østrig. Men det har i den grad bragt det sydlandske temperament i kog hos italienerne, som er bange for at blive isoleret syd for grænsen hvis Østrig vælger at lukke grænsen mod Italien.

De mange demonstranter havde taget turen fra blandt andet Tyskland, Italien, Spanien og sågar fra selve Østrig. Ved dagens demonstrationer gik det ud over både togskinnerne og den nærliggende motorvej som blev belejret af de vrede demonstranter. Det kom til mange og voldsomme sammenstød med politiet, som mødte talstærkt op for at fjerne demonstranterne fra togskinner og motorvejen.

Italien forudser, at hvis Østrig vælger at gennemføre den restriktive kontrol mod Italien så vil det medføre at mange flygtninge vil strande på den italienske side og at Italien selv vil komme til at stå med hele problemet. I stil med den situation som Grækenland for tiden befinder sig i.

Østrig forsvarer sig med, at Tyskland har grænsekontrol mellem Tyskland og Østrig, så derfor er det naturligt for Østrig at gøre det samme ved grænsen til Italien som er en af de store adgangsveje for flygtningene.

Politiet har anholdt 5 demonstranter, og 18 betjente er såret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*