shadow

Den tidligere model – Imane Fadil som vidnede mod Silvio Berlusconi tilbage i 2012, er d. 1. marts 2019 afgået ved døden på et hospital. Hun blev indlagt på hospitalet efter at have klaget over mavesmerter i mere end 1 måned, hun døde efterfølgende på hospitalet.

Imane har før sin død, udtrykt bekymring for at hun følte at hun blev forgiftet. Der er nu taget prøver af eks-modellens blod som er sendt til tekniske undersøgelser, her undersøges blandt andet for spor af metaller i blodet. Der er umiddelbare tegn på mangel på hvide blodlegemer og skader på leveren – hvilket kan tolkes som tegn på en forgiftning men andre naturlige muligheder udelukkes ikke på nuværende tidspunkt.

Silvio Berlusconi har efterfølgende udtalt til de italienske medier – “at han ikke kender noget til eller har snakket med den person”.