shadow

For anden gang i denne måned skal mange italienere søndag til valgurnerne, for at afgive deres stemme i anden runde af kommunalvalget. Første runde af afstemningen fandt sted d. 5. juni og nu er det så tid til anden runde. Det er ikke alle landets kommuner som er med i årets kommunalvalg, hvorved mange kan slappe af og nyde søndagens frokostbord med familie og venner.

Mest fokus er der på Rom og byens måske kommende nye kvindelige borgmester – den 37-årige Virginia Raggi fra partiet Movimento 5 Stelle. Hvis Raggi bliver valgt, vil det være første gang at byen har en kvindelig borgmester. Kvindelige politikere er ikke et almindeligt syn i Italien, men der er dog ved at komme flere kvindelige politikere i blandt andet Parlamentet. Så det at Rom står for at få en kvindelig borgmester er noget som vækker opmærksomhed og som vil være en milepæl i italiensk politik.

Kampen om borgmesterposten i landets hovedstad står mellem Raggi og modparten Roberto Giachetti fra Demokraterne. Nogle af de punkter som har kendetegnet valgkampen og som vil fortsætte efter valget, er blandt andet lokale forhold som de mange problemer med den ustabile offentlige transport i Rom, den omfattende korruption i byen samt problemerne med byens affaldshåndtering – for bare at nævne et par stykker.

Partiet Movimento 5 Stelle, er et nyere parti og blev i 2009 grundlagt af komikeren Beppe Grillo, og første gang med i den politiske valgkamp i 2013. Grillo har en anderledes tilgang til at føre valgkamp, og hans fortid som komiker bliver da også flittigt brugt til en alternativ og ind imellem provokerende tilgang til de politiske emner.

Virginia Raggi – Movimento 5 Stelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*