shadow

Den kendte italienske cykelrytter Vincenzo Nibali er idag blevet smidt af årets udgave af cykelklassikeren Vuelta a Espana. Søndag skulle rytterne køre 2. etape af løbet, som op til starten lørdag fik en hel del kritik på grund af den omtalte holdtidskørsel på sandvej.

Nu er der så mere ballade efter at ikke kun Nibali men også Astana’s sportsdirektør Alexandre Schefer er blevet smidt af løbet.

Årsagen skulle ifølge forlydender være, at Nibali efter et styrt kom et godt stykke bag feltet og for at vinde tid holdt fast i holdets bil i en længere periode. Filmoptagelser viser ifølge kilder tydeligt, at Nibali har hånden på sportsbilen over mere end 100 meter.

Resultatet er nu at Nibali ikke er med på holdet resten af cykelløbet og at holdet må undvære den ene af sine sportsbiler.