shadow

Italien og nok nærmere Bologna har mistet en af deres helt store idoler indenfor fodboldens verden, da danske Harald Nielsen d. 11. august 2015 stille sov ind. Ifølge danske kilder så havde Harald Nielsen i den seneste tid været ramt af kræft, han blev 73 år.

Harald Nielsen startede sin fodboldkarriere i hjembyen Frederikshavn, hvorefter karrieren hurtigt tog fart og han kom på det danske landshold. Drømmen var at komme til at spille fodbold i Italien, og denne drøm gik i opfyldelse da han skrev kontrakt med fodboldklubben Bologna. I første omgang til oplæring men dette ændrede sig til en kontrakt som professionel fodboldspiller for klubben.

Udover fodboldkarrieren, spillede Harald Nielsen også med i film – blandt andet i de kendte Far til fire-film hvor han mødte sin kommende hustru, Rudi Nielsen. Parret opholdt sig i mange år i Italien, hvorefter de flyttede tilbage til Danmark og videreførte firmaet Rudi & Harald Nielsen som forhandler italienske sko og tasker.

Harald Nielsen er en særdeles kendt person i den italienske fodboldverden, nok primært Bologna. I sin tid i Bologna, blev han udnævnt til topscorer i den italienske liga og berømt for sit store tekniske spil. Senere kom han til Milano-klubben Inter, og efterfølgende også til Napoli. Han har på det nærmeste opnået status som en legende i Italien.

Andre danske fodboldspillere har siden også spillet i Italien og opnået stor respekt, blandt andet Preben Elkjær men Harald Nielsen vil altid ligge i toppen indenfor italiensk fodbold, hvis det står til mange italienere. Det er ikke mindst blandt den ældre del af den italienske befolkning, men også en stor del af de yngre fodbold-interesserede italienske mænd ved udemærket hvem Harald Nielsen er og har stor respekt for ham og det han udførte for italiensk fodbold.