Ferie i Italien

5 råd til god opførsel på stranden

Det er sommer og så er det tid til at tage til stranden for at slappe af, dase i solen og ikke mindst en tur i bølgen blå. Men når alle italienere og turister valfarter til stranden for at ligge side om side, er der lige nogle regler som det er en god ide at holde øje med.

Italienere er ikke lige så frisindede og afslappede som mange danskere er det, og det er derfor nogle andre uskrevne regler som gør sig gældende. Når du og familien på ferien tager en tur på en italiensk strand, bør i være opmærksomme på hvordan i forventes at opføre jer.

I Italien findes der forskellige typer af strande – der er de offentlige strande som er frit tilgængelige for alle. Så er der de strande hvor du skal betale for at leje en strandstol og en parasol, her betaler du for et antal timer eller en hel dag, hvor du så kan benytte strandstol/liggestol og parasol. Der vil være tydelig markering af om det er en offentlig eller betalings-strand. Ofte har mange af hotellerne ved havet også deres egen private strandområde.

Vær opmærksom på at på mange italienske strande ligger man meget tæt, og her menes i bogstaveligste forstand meget tæt. Det er derfor vigtigt at overholde de almindelige regler for hvordan man opfører sig – reglerne er heller ikke meget anderledes end hvis det var en strand i Danmark, selvom der ofte her er mere plads.

  • Lad mobilen blive på hotellet, ellers lad være med at tale i telefon mens du er på stranden – hvis det er strengt nødvendigt så undgå at tale for højt så du generer de omkringliggende
  • Lad være med at spille høj musik, brug høretelefoner hvis du vil høre musik på mobilen
  • Lad være med at ryge mens du opholder dig på stranden
  • Behold bikinitoppen på, her soler du altså ikke topløs
  • Tag dit affald med dig, når du forlader stranden

Tænk på at alle er på stranden for at slappe af og have en god dag.

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button