shadow

Italien vrimler med butikker med lækkert tøj og ikke mindst sko, og i gennem de seneste år er der dukket flere og flere Outlet-byer (Outlet Villages) op rundt om i landet som har flere af de kendte mærker til meget favorable priser. Som det nu engang er konceptet med outlets så er det ikke de seneste og nyeste kollektioner, men i stedet tidligere kollektioner og udgåede designs – men hvad gør det når det kan fåes til stærkt nedsatte priser.

Her får du 5 bud på mode outlets i Italien, her kan du snildt bruge flere timer på at gå på opdagelse. Hvilket der selvfølgelig også er taget højde for, og når du bliver sulten eller tørstig, er der også mulighed for at få en forfriskning så du kan klare de næste timer med shopping.

Franciacorta Outlet Village

Beliggende i det nordlige Italien, mellem storbyerne Verona og Milano og ikke langt fra Gardasøen, findes nok ikke en bedre placering for et fashion outlet. Her findes blandt andet butikker med mærkerne Calvin Klein, Adidas, Geox, Kappa og Tommy Hilfiger.

Adresse:
Piazza Cascina Moie 1
25050 Rodengo-Saiano (BS)

Se mere på Franciacorta Outlet Village

Palmanova Outlet Village

Lidt syd for Verona, ligger Palmanova Outlet Village – ikke langt fra kysten og kystbyen Bibione. Området er blandt andet kendt for byen Palmanova med sit stjerneformede fæstningsanlæg hvor alle byens gader strækker sig ud fra byens centrum. Udover en række kendte tøj og sko-mærker, findes i Palmanova Outlet Village også butikker med smykker og andet tilbehør, pleje-produkter og ikke mindst sportstøj.

Adresse:
33041 Loc. Joannis
Aiello del Friuli (UD)

Se mere på Palmanova Outlet Village

Mantova Outlet Village

Kører du syd for Verona, finder du Mantova – en by som i 2008 kom på UNESCO’s Verdensarvsliste over bevaringsværdige steder. Derudover har byen været italiensk kulturhovedstad siden 2016, og byder på en guldgrube af italiensk kulturhistorie.
Denne outlet village byder blandt andet på ting til hus og hjem, tøj og sko, sportsudstyr og bøger.

Adresse:
Via Marco Biagi
46031 Bagnolo San Vito (MN)

Se mere på Palmanova Outlet Village

Valdichiana Outlet Village

Denne outlet village er beliggende i Toscana,og ikke langt fra den historiske by Siena. Området er især kendt for sine mange vine, og gode mad, så der er rigeligt at opleve her, når tiden ikke bruges med at gå på opdagelse i denne outlet village’s mange butikker.

Adresse:
Via Enzo Ferrari 5
52045 Foiano della Chiana (AR)

Se mere på Valdichiana Outlet Village

Puglia Outlet Village

Tæt på byen Bari, ligger den sydligste af de 5 outlet villages. Udvalget i denne outlet village, byder blandt andet på kjoler og tilbehør til den kommende brud, tøj og sko, sportstøj og sundhedsprodukter.

Adresse:
Via dei Portuali 12
Loc. Torre Calderina
70056 Molfetta (BA)

Se mere på Puglia Outlet Village

Her finder du de 5 fashion outlet villages: