shadow

Italienerne er taget på sommerfere, en sommerferie som for manges vedkommende tilbringes ved havet. Det betyder, at et stort antal italienere kæmper om pladsen på de italienske strande.

I kampen for at sikre sig de bedste pladser tages alle kneb i brug, herunder også at sikre sig pladserne hele dagen og måske også de efterfølgende dage. Dette kan blandt andet gøres ved at efterlade håndklæder, taske eller en opslået parasol som tegn på at pladsen på stranden er optaget. Vel at mærke pladsen på de offentlige strande, hvor det ikke koster noget at opholde sig.

Nu skal der sættes en stopper for denne opførsel, og den lokale kystvagten eller lokale havnemyndighed er begyndt at kontrollere de offentlige strande i de mest kritiske ferie-regioner som Sardinien, Toscana, Abruzzo, Calabrien og Campania. Formålet med tiltaget er ganske enkelt, at fjerne de pågældende “reservationer” hvis der ikke er nogen tilstede på pladsen eller at tingene fortsat befinder sig på stranden når alle er gået hjem.

Indtil videre ser det ud til, at initiativet virker for der er allerede blevet fjernet et stort antal parasoller samt beklædningsgenstande fra blandt andet strande i Toscana. Genstandene bliver beslaglagt, og hvis ejermanden herefter gør krav på sin solparasol eller lignende så kan de se frem til et bødekrav på 200 euro.

På mange af strandene gælder de nye regler betyder, at der frem til kl. 8.30 om morgene ikke må være solparasoller eller andre genstande på stranden, uden opsyn – dette vil ganske enkelt blive fjernet. Der er enkelte steder også konstateret, at personer har brugt de parasoller som findes på betalings-strandene, til at markere deres område.

På stranden ved Roseto Capo Spulico, er der blevet fjernet ikke mindre end 200 solparasoller og strandstole fra den offentlige strand, efter at forbuddet er trådt i kraft. Nu melder historien ikke noget om, om det er italienere eller udenlandske turister – men der kan herfra kun opfordres til at opføre sig fornuftigt på de italienske strande og overholde de gældende regler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*