shadow

Det er ikke første gang at der i nyhederne er historier om turister som betaler skyhøje priser for at spise på nogle af Rom’s restauranter. Nu er der så kommet endnu et tilfælde for dagen, takket være sociale medier.

Det drejer sig om to japanske turister som i slutningen af august valgte at spise på restauranten Antico Caffè di Marte i det centrale Rom. Efter at have spist en portion spaghetti med fisk hver og drukket vand til, fik de to gæster en regning på 429,80 euro for det pågældende måltid. De to spaghettiretter og vandet kostede ifølge regningen den nette sum af 349,80 euro, hvortil restauranten havde lagt et tillæg på 80 euro. Det sidste beløb som er langt over det servicebeløb som italienske spisesteder normalt tager for at gæsterne sætter sig ved et bord, hvilket normalt ligger på et par euro pro persona.

Gæsterne valgte at betale men har efterfølgende skrevet en anmeldelse af restauranten på Facebook, hvori de fortæller om oplevelsen for at advare andre turister og samtidig har delt et billede af den pågældende regning fra restauranten. De råder andre turister til at undlade at betale og samtidig tilkalde politiet.

Myndighederne i Rom og andre af Italiens berømte byer som blandt andet Venedig, kender til dette problem blandt et lille udvalg af spisesteder som benytter ovenstående fremgangsmåde overfor turister, konsekvensen for de pågældende spisesteder er store bøder og midlertidig lukning indtil bøden er betalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*