shadow

Sommerferien er godt i gang og mange turister har valgt at sætte kursen mod Italien. For mange udenlandske turister, kommer de nye adfærdsregler i blandt andet Rom nok som en overraskelse. I Venedig har lignende regler været gældende i noget tid og ikke mindst fået stor opmærksomhed så mange har haft mulighed for at have hørt om dem.

Men det har et tysk par nok ikke været opmærksom på – hvilket de mærkede konsekvensen af, da de for nylig fik en bøde på 950 euro (650 euro til ham og 300 euro til hende)samt en bortvisning fra Venedig. Forseelsen som medførte dette, var at de havde valgt at gøre holdt ved Rialto-broen i det centrale Venedig og begyndt at lave kaffe på deres medbragte transportable gasblus. Dette blev set af flere indbyggere som rapporterede det, hvilket fik myndighederne til at reagere hurtigt med bortvisning og bøde. Et af byens nye forbud er netop at man ikke må spise mad eller lave sin egen picknick mv. på bestemte steder i byen.

Et andet eksempel på det at myndighederne allerede nu slår ned på turister som ikke overholder reglerne, er en østrigsk turist som overnattede i en hængekøje i en af Triestes parker. Han blev bortvist samt fik en bøde, da han tilsyneladende havde hængt sin hængekøje op på tværs af en gangsti og derfor var til gene for de øvrige besøgende.