shadow

Turisterne strømmer til Venedig, men de mange turister har også en pris for den historiske by. En pris som myndighederne i byen har været længe om at indse men nu begynder de at indføre forbud og regler for hvordan turister skal opføre sig i deres by. Byen lider under de mange turister, hvor det i dagtimerne kan være mere end svært at komme frem i centrale dele af byen. Udover de mange mennesker, så følger også problemer som turisternes adfærd og opførsel også med når så mange mennesker af forskellige folkeslag samles på meget lidt plads. Affald, manglende passende opførsel, fodring af duer, druk og ikke mindst det faktum at byens indbyggere vælger at forlade byen.

Myndighederne i Venedig har nemlig indført indtil flere forbud som rammer de mange turister som besøger byen, og der er god grund til at være opmærksom for manglende overholdelse af forbuddene koster bøder. Der er indført et specielt vagtkorps som skal gå rundt i byen og holde øje med at turisterne overholder de nye regler. De nye vagter bærer en hvid vest med ordene – #Enjoy Respect Venezia, på ryggen. Korpset skal også være med til at hjælpe turisterne med at forstå og overholde de nye regler.

Et af forbuddene går blandt andet på at det ikke er tilladt at sætte sig ned på udvalgte offentlige steder, og da slet ikke hvis der samtidig spises – dette takseres nemlig højere end bare at sætte sig ned og tage en pause på en af byens mange trapper. Du må heller ikke stå op og spise en sandwich som sælges fra de mange cafe’er og spisesteder. Dette gælder også hvis du vælger at slukke tørsten på et offentligt sted i byen, med mindre det selvfølgelig er på en cafe eller restaurants område.

Derudover er det forbudt at smide affald, dyppe fødderne i byens springvand, drikke spiritus på offentlige steder, gå rundt i bikinitop eller tilsvarende, samt helt at smide overdelen og gå rundt i bar overkrop samt fodre byens mange duer. Forbuddene er mange og for de fleste af dem, vanker der en bøde hvis du bliver taget på fersk gerning.

Takster for de nye forbud ligger mellem 25 og op til 500 euro, her er et par eksempler på de nye forbud og bødetaksten:

  • Sætte sig på en trappe el. lignende – 200 euro
  • Fodre duerne eller bare smide mad på gaden – 50-200 euro
  • Smide affald på gaden – 100-200 euro
  • Gå rundt eller opholde sig i upassende påklædning som bar overkrop eller bikinitop – 200 euro
  • Tage en svømmetur i en af kanalerne eller dyppe fødderne i en fontæne – 450 euro

Udover forbuddene, har byen også installeret porte som kan lukkes hvis myndighederne vurderer at der er for mange turister i byen.

Tiltagene er selvfølgelig positivt men det kunne være at de også skulle se lidt mere langtrækkende og blandt andet se på årsagen til hvorfor der kommer så mange turister til byen. Nemlig det faktum at de selv = myndighederne, gennem snart mange år blandt andet har tilladt større og større krydstogtskibe at lægge til udenfor Venedig, at udvide byens lufthavn samt øge parkeringsmulighederne for turister.

Venedig besøges i sommerperioden, dagligt af mere end 60.000 turister.