shadow

Fremover skal du have den store pengepung frem, hvis du planlægger at besøge Venedig. Det er nemlig af kommunen vedtaget at indføre et gebyr for turister (og vil ikke omfatte folk som kommer til byen i forbindelse med deres daglige arbejde, forretningsrejsende eller studerende) som besøger Venedig på et endags-besøg, som ikke omfatter overnatning på en af byens hoteller. Begrundelsen for at indføre det pågældende gebyr er, at turister på kort besøg ikke lægger penge i “fælleskassen” i form af overnatning eller spisning på byens restauranter. Det vil sige, at det hermed forudsættes fra beslutningstagernes side at de besøgende turister heller ikke besøger byens spisesteder i løbet af deres besøg og tager hjem inden aftensmaden, men at disse selv medbringer det nødvendige mad og drikke. Så for at kompensere for at disse turister ikke lægger en euro, indføres nu et gebyr på 10 euro pr. besøgende turist på dagsbesøg.

Venedig kæmper med massive problemer efter at antallet af turister i byen fortsætter med at stige. Med de mange turister følger en række problemer som blandt andet slitage på byen – gader og bygninger, samt ikke mindst de store mængder affald som turisterne efterlader udenfor de opstillede skraldespande.

Det nyindførte gebyr skal derfor bruges til at finansiere oprydning og rengøring når de mange turister forlader byen. Overnattende turister betaler allerede et gebyr pr. overnatning, et gebyr som er indført i hele Italien. Initiativet er kendt fra andre italienske øer som blandt andet Elba, og kommer nu også til at omfatte Venedig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*