shadow

Turisterne strømmer til Venedig, en af Italiens helt store kulturperler. Den store interesse og tilstrømning er dog også ved at være for meget for byens indbyggere. Venedig har i mange år været en af Italiens store turistmagneter, men nu er det blevet for meget.

Overnatnings-steder som hoteller, agriturismo’er, B&B mv. er booket i lang tid forud for sommersæsonen, og når først turistsæsonen er skudt i gang er det svært at opdrive et sted at overnatte i omegnen af byen. Det giver så også et maksimalt pres på byens infrastruktur når de mange ekstra mennesker pludselig er i gaderne. Faktum er at hvis du som turist vil opleve Venedig i nogenlunde fred og ro, og som byen i virkeligheden er så skal du gøre det udenfor turistsæson eller i de meget tidlige morgentimer, inden turisterne er kommet ud af fjerene. På dette tidspunkt er det kun byens egne borgere og butiksejere som er at finde i gadebilledet.

En af årsagerne til den stigende strøm af turister, er blandt andet de mange krydstogtskibe som jævnligt kommer til byen i sommersæsonen. Det skønnes, at et sted mellem 20.000 – 30.000 turister kommer til Venedig hver dag i sommersæsonen, heraf forlader størstedelen af dem byen samme dag. Men ingen tvivl om at det er et antal som lægger stort pres på byen som i forvejen har mange turister.

Den mindste bolig eller ledige lokaler i byen, bliver ganske enkelt omdannet til udlejning for turister – for der er mange penge i det. Det gør det også fuldstændigt umuligt at købe hus i byen, for der er ganske enkelt ikke nogen til rådighed.

Det er så ikke kun i Venedig at der er mange turister, andre turistmål som Firenze, Rom og Cinque Terre har udtrykt bekymring over de mange turister som årligt besøger stederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*