shadow

Nu kan du også købe lækker mad på Roms Centrale Togstation, for onsdag d. 5. oktober indviedes et nyt madmarked på hoved togstation Termini i det centrale Rom. I alt 16 nye butikker har åbnet dørene til et nyt madmarked på en af Roms mest befærdede togstationer. Her er der mulighed for at købe lidt lækker mad på farten, eller bruge ventetiden på at nyde et af de spændende måltider ved et af de mange borde som er stillet op til gæsterne.

Konceptet er ikk eukendt, da det er restauratøren Umberto Montano som står bag og som også har initieret et lignende tiltag på centralstationen i Firenze. Et initiativ som er blevet en stor succes i Firenze, så forventningerne er store til det nye madmarked i landets hovedstad.

Madmarkedet er placeret tæt på Via Giolitti-indgangen på Centralstationen, her byder madboderne på indbydende italienske retter og take-away inspireret af sæsonens råvarer. De 16 boder er nøje udvalgt, så de giver et bredt udvalg af muligheder samt at det er mad af høj kvalitet og ikke bare endnu en kedelig burgerbiks.

De 15 butikker/boder fordelt på pizzeria, bryggeri, cafeer samt en butik med friske fødevarer, ligger på centralstationens grundniveau så de udgør en lille markedsplads, hvorimod restauranten er placeret på 1. sal med udsigt over stationens område.

Der er åbent alle ugens dage fra kl. 7.00 til kl. 24.00.

Madmarked på Roms Centralstation

Madmarked på Roms Centralstation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*