Hvad sker der ?

Mille Miglia Vintage Car Race – Italiens berømte billøb

Biler og racerløb har altid været en fascination for de fleste mænd uanset alder og nationalitet. Siden langt tilbage i tiden, har konkurrencesport været praktiseret og netop her har biler og motorløb spillet en væsentlig rolle – både for deltagere og tilskuere.
I starten af 1900-tallet, kun kort tid efter afslutningen af 1. Verdenskrig, opfandt Italien et udholdenheds-motorløb. Løbet skulle senere blive kendt under navnet Mille Miglia, eller på dansk Tusinde Mil’s løbet. Det første løb blev gennemført i marts 1927, og de første 3 pladser blev naturligvis indtaget af italienere.

Andre lande deltog i de følgende år i løbet, og der skulle gå 4 år før en ikke-italiensk kører kunne vinde det eftertragtede trofæ. Igennem de næste mange år, skulle løbet gå hen og blive milepæl indenfor udholdenhedsløb i Europa. Flere europæisk udviklede biler deltog i de kommende år i løbet, alene af den simple grund for at vise deres egenskaber indenfor bilproduktion.

I 1977 blev løbet omdannet til et motorløb for gamle og klassiske biler, og kravet til de deltagende biler er at de skal være produceret før 1957.

Dengang var det ikke noget helt ufarligt motorløb, hvor ikke alle biler overlevede de mange strabadser, og flere af løbets kørere fuldførte da heller ikke løbet. Løbet blev indstillet i en kortere periode, efter en række alvorlige ulykker hvor enkelte af kørerne mistede livet. I perioden fra løbets start i 1927 til 1957, kostede løbet 56 kørere livet.

Den rute som køres i dag, er den originale rute som blev kørt da Mille Miglia-løbet blev født, en rute som går fra Brescia til Rom, og tilbage igen. Start og mål er på Viale Venezia i Brescia. Hver deltagende bil tildeles et startnummer som svarer til deres starttidspunkt.

I forbindelse med 2. Verdenskrig blev løbet indstillet, men efter krigen blev løbet genoptaget og selvom flere europæiske lande deltog i Mille Miglia-løbet, var det fortsat italienerne som dominerede løbet.

Idag har løbet mere karakter af et afslappet løb, hvor kørerne får mulighed for at vise deres bil frem, og bare være sammen med ligesindede som interesserer sig for klassiske biler. Bilerne i løbet er gamle klassikere af kendte mærker som Alfa Romeo, Ferrari, Porsche, BMW, Maserati og flere.

Løbet finder sted traditionen tro hvert år i maj måned – du kan læse mere om Mille Miglia-løbet på hjemmesiden http://www.1000miglia.eu/MilleMiglia/

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button