Mad & Vin

Det italienske køkkens historie

Det Italien som vi kender idag, blev først grundlagt i det 19. århundrede, men det italienske køkkens rødder rækker endnu længere tilbage i tiden. Påvirket gennem tiderne af både politiske og sociale forandringer som har sat sit præg på den italienske kultur. Fødevarer som vi i dag tager for givet i den italienske madlavning som f.eks. kartofler, tomater og peberfrugter, blev faktisk først en del af madlavningen i det 18. århundrede, men har siden da sat sine tydelige spor på enhver italiensk husmors husholdning.

Utallige krige og angreb har hærget Italien gennem århundreder, nabolandenes kultur og traditioner har naturligt nok også påvirket et land som først skulle til at finde sit kulturelle og gastronomiske holdepunkt efter tider med meget turbulens og uden en egentlig kulturel identitet.

Hvem havde troet at denne rodløshed senere skulle udvikle sig til en af de bedste madkulturer i verden ??

Italien blev samlet i 1861 efter at landet tidligere havde bestået af en række selvstændige regioner, man fik nu et parlament som skulle regere landet og den royale familie af Savoyen blev hermed sat udenfor indflydelse. Indtil da havde romerne, grækere, normannere og arabere på skift besat dele af landet og styret disse områder.

Dette har da også sat sit præg på det italienske køkken som idag er et bredt spektrum af forskellige regionale traditioner og kulturer. Der er da også stor forskel på det norditalienske og det syditalienske køkken, hvor maden i den nordlige del af landet er præget af ris, korn, smør og ost, er det sydlige køkken fyldt med pasta, tomater, olivenolie og fisk.

Det norditalienske køkken er nok mest kendt for sin polenta og risotto, mens det syditalienske kendetegnes ved pizza og utalige fiskeretter.

Der er ikke blot forskel fra nord til syd men hver region har sine egne kulinariske traditioner og egnstypiske retter med brug af de lokale ingredienser.

Det nordlige Italien har med sine frodige marker, bjergområder, talrige søer en naturlig grobund for vinproduktion, dyrkning af især ris, korn og majs, produktion af mejeriprodukter som blandt andet yougurt og en mangfoldighed af oste samt produktion af blandt skinke og salami.

Klimaet i den sydlige del af landet som ofte betegnes den fattigere del af Italien, er præget af solens nådesløse stråler med mindre vegetation, men frugt, grøntsager og oliventræerne har optimale betingelser under sydens sol. Fisk udgør da også en vigtig bestanddel i kosten i det sydlige Italien, da man her har havet helt tæt på med et stort udvalg af fisk og andre dyr fra havet.

Italien er et land med en bred vifte af kulinariske og gastronomiske oplevelser, men fælles for alle italienere er en stor kærlighed og respekt for de regionale retter og traditionerne i køkkenet.Pizza med rucola

Vis mere

Andre indlæg

Se også
Close
Back to top button