Mad & Vin

Fredagsvin uge 52: Årets julevin kommer fra Toscana

Julevin – øv hvor jeg hader det ord. Hvad er det som gør, at en vin pludselig bliver til julevin et par måneder om året? En julevin er for mig en vin, der smager og dufter af jul. En duft som man ofte finder i Barolo Chinato (duften af kanel) – en likør som iøvrigt vil være yderst vilegnet til julens konfekt og chokolade.

Julevin er i det danske sprog blevet synonymt med en vin der passer til vores traditionelle danske julemad. En vin der kan matche den fede flæske- og andesteg. Normalt er det vin med høj alkoholprcent, der går bedst til fed mad – gerne en vin på en 14 – 15 %.

Blandt de italienske vine er amronen i høj kurs blandt danskerne som et godt bud på en julevin. Ofte kan du dog for de samme penge få mere kvalitet ved at vælge en af de kraftige vine fra Puglia.  Dog er en del amaroner og vine fra Puglia efter min mening for kraftige og sveskeagtige. Det er ikke alkoholprocenten der alene gør det. Vinen må også gerne have finesse og struktur.

Finesse og struktur finder vi i denne uge i Toscana hos Le Berne. Le Berne er en mindre producent af Vino Nobile di Montepulciano. Ugens anbefaling er en Nobile di Montepulciano DOCG 2005.

Denne Nobile er lavet på 97 % Sangiovese og 3 % Colorino. Med en alkoholproducent på 14 % kombineret med sin utrolige harmoniske struktur, er det en vin, der med sin fylde vil være en pryd på ethvert dansk julebord.  Nobile 2005 har en flot rubinrød farve. En vin med saft, kraft og finesse. En smag og duft af kirsebær. Her er virkelig tale om kvalitet og vin for pengene.

Dansk forhandler: Fiasco-vine.dk (www.fiasco-vine.dk) Pris 115 DKK

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button