Mad & Vin

Kort fortalt om pizza

Pizza som vi kender det idag, er en variant fra det klassiske italienske brød foccacia (navnet stammer fra det latinske ord for ild). Et fladt brød som italienerne har tilberedt langt tilbage i tiden, som laves i forskellige former og tilsættes krydderurter, oliven, fedt, rosiner, honning og nødder.
Ordet pizza på italiensk, er en generel betegnelse for dette flade brød som oftest bages men også kan steges i olie. Flere steder i Middelhavsområdeter findes forskellige former for pita eller typer som minder om pizza, men det er i Napoli at den pizza vi kender idag har sin oprindelse. I Napoli findes der flere fortegnelser for at der har været lavet pizza omkring år 1000, de første forlydender går på at der har været lavet fladbrød kaldet laganae, og som senere går under navnet picea. Dengang blev fladbrødene dækket med hvidløg og olivenolie, eller ost og ansjoser. Brødene blev herefter bagt over åben ild, og ind imellem blev de foldet sammen om fyldet, senere kendt som calzone.

Det var også i Napoli, at det første pizzeria åbnede med stenovn dækket af lavasten fra Vesuv. Datidens kokke ignorerede ganske enkelt at lave pizza, fordi det blev betragtet som fattigmandsspise. Men da tomater fik plads i det italienske køkken i 1770-erne, kom der pludselig gang i brug af tomater i retterne herunder også som fyld på pizzaerne. Ferdinand I af Bourbon, konge i Napoli – var utrolig glad for den enkle mad som folket spiste og måtte af sted for at smage de spændende pizzaer som blev lavet i den lille butik hos Antonio Testa. Kongen blev så glad for det han smagte, så han ønskede at fremover skulle der være pizza på menuen ved hoffet. Desværre gik der kun kort tid før blev hans plads på tronen overtaget af sønnen Ferdinand II. Heldigvis var Ferdinand også blevet glad for pizzaen, så han ansatte Antonio Testas søn Domenico Testa til at bygge deres helt egen pizza-ovn på paladset Capodimonte.
Pizzaen blev hurtigt en populær spise blandt Napolis indbyggere. Helt enkel og særdeles økonomisk, en ret som senere skulle gå hen og blive en folkeret, som oven i købet kunne sælges på gaden hvilket illustrationer fra dengang tydeligt giver udtryk for. (Artiklen fortsætter under billedet)
Pizza2En kendt episode var faktisk med til at udbrede kendskabet til pizza udover Napolis bygrænse. Det var i 1889, og den daværende dronning Margherita var på besøg i byen. Hun havde hørt om den nye pizza og ville gerne smage den. Den kendte kok Don Raffaele blev sammen med sin kone Donna Rosa inviteret til slottet for at tilberede pizza til dronningen. De tilberedte herefter 3 pizzaer som var typiske for tiden; en med ost og basilikum, en med hvidløg og den sidste med mozzarella, basilikum og tomat. Dronningen blev så imponeret af pizzaen med mozzarella, basilikum og tomat, fordi den repræsenterede det italienske flags farver, at det var den hun foretrak frem for de to andre pizzaer. Siden dengang er denne type af pizza blevet kendt som pizza Margherita, og pizzabager Don Raffaele tildeles ophavsretten til dens oprindelse, på trods af at den i virkeligheden havde eksisteret længe før da.

I begyndelsen af det forrige århundrede, bragte italienske emmigranter den allerførste pizza med til USA, hvor pizzaen siden skulle gå hen og blive et kæmpe fænomen. Selv i dag bliver de bedste pizzaer stadig lavet i Napoli, hvor de traditionelt tilberedes med bøffel-mozzarella.
Nogle af de mest kendte pizzaer er: Pizza Napoletana med tomat, hvidløg, olivenolie og oregano; Pizza Margherita; Pizza Marinara med tomat, ansjoser, kapers og oliven; and Pizza Quattro Stagione; den firdelte pizza med forskelligt fyld på hver del. Pizza med peperoni, findes typisk i regionen Calabrien, syd for Napoli hvor netop denne type pølse fremstilles.

Vis mere

Andre indlæg

Se også
Close
Back to top button