Seværdigheder

Pladsen ved Den Spanske Trappe gøres bilfri

Fra kl. 8.00 mandag d. 04. august 2014 indledes en ny epoke for en af de mest kendte steder i verden, nemlig området omkring Den Spanske Trappe i hjertet af Rom. Pladsen Piazza del Spagna gøres fremadrettet fuldstændig fri for biler, og frem til november måned arbejdes der med de tekniske foranstaltninger for at gøre området bilfrit.

Initiativet modtages positivt af dagens turister, som ser frem til at kunne nyde områdets seværdigheder uden at skulle springe for livet for ikke at blive ramt af de forbipasserende biler og scootere. Mange af Europa’s storbyer har allerede lukket de historiske områder for bilkørsel, og med Rom’s mange historiske seværdigheder så er initiativet ved Piazza del Spagna et godt sted at starte. Begejstringen er dog knap så stor hos de forretningsdrivende som ligger omkring pladsen, for butikkerne forventer at deres kunder vil få sværere med at komme til butikken da parkeringsforholdene i området er temmelig dårlige.

Vis mere

Andre indlæg

Se også
Close
Back to top button