LazioSeværdigheder

Pompeji – Udgravet madbod åbner

Torsdag d. 12. august 2021 bliver datoen hvor de nyopdagede og udgravede madboder for første gang åbner for publikum. I 2019 opdagede arkæologer i forbindelse med en udgravning, blandt andet rester fra fødevarer, rester af krukker og ikke mindst flotte og velbevarede malerier af dyr. Alt sammen indikationer på at man i datidens Pompeji har haft salg af tilberedt mad og drikke, udenfor det hjemlige køkken. Her har Pompejis indbyggere måske kunnet købe en kop vin eller en suppe, eller tilberedt kød – hvem ved hvad de mon har serveret dengang af kulinarisk fastfood.

Den del af Pompeji som vil blive åbnet, er Thermopolio i Regio V som består af det gamle spisested som blev opdaget under de seneste udgravninger i et område af Pompeji som ikke før har været undersøgt. Det formodes, at der i Thermopolis, er blevet serveret drikkevarer og varm mad, som har været bevaret i store dolia (krukker) som kan ses indbygget i murene. En opbevaringsform som var meget udbredt i den romerske verden, hvor det var kutyme for middelklassen og den lavere klasse at indtage måltidet uden for hjemmet. I Pompeji har tidligere fund vist at der været mindst 80 af disse serverings-/fastfood steder, men det seneste fund i Thermopolio skiller sig dog ud pågrund af den usædvanlige og detaljerede dekoration af de lave murer omkring stedet. Billeder som blandt andet forestiller forskellige dyr, Nereide til hest blandt delfiner samt tilberedte retter af dyr til salg i lokalerne.

Besøg til Thermopolio foregår som guidede rundvisninger, hvor der desuden ekstraordinært vil være mulighed for at følge det igangværende restaureringsarbejde i forbindelse med huset Orione og den tilhørende have.

Der er adgang for publikum i tidsrummet fra kl. 16.00 – 19.00, alle ugens dage. Der er guidet rundvising hvert 20. minut, med maskimalt 5 personer per rundvisning.

Indgangen er på “via di Nola” og udgang sker via gaden “delle Nozze d’argento”.

Adgang er gratis, men der vil være begrænsning i antal besøgende hvorfor det anbefales at booke tid til rundvisning. Booking på www.ticketone.it (booking online koster 1,50€).

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button