Italien i DanmarkNyheder

Italiensk byggefirma fyret

Ifølge Fagbladet 3F så er det italienske byggefirma Tecnoscavi i starten af maj måned blevet fyret som underleverandør på den nye Storstrømsbro. Det skyldes flere sager mod firmaet og senest en sag om underbetaling af udenlandske medarbejdere og formodet skattesvig fra firmaet.

Der har gennem længere tid været flere sager om arbejdsforholdene på den nye Storstrømsbro som det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) vandt udbuddet på. Der har blandt andet været forlydender om at firmaet har stort underskud og ikke styr på økonomien, livsfarlige arbejdsforhold, istedetfor lokale firmaer bruges udenlandsk arbejdskraft, arbejdere som er medlem af fagforeninger bortvises og ikke mindst talrige historier om alvorlige arbejdsulykker som holdes skjult.

Det som har været årsagen til fyringen af firmaet, skulle ifølge 3F være at Tecnoscavi har praktiseret at de krævede at deres medarbejdere betalte en del af deres udbetalte løn tilbage til firmaet. Hovedparten af deres medarbejdere på brobyggeriet er rumænske byggearbejdere, og udadtil har det dermed set ud som om at medarbejderne fik det som de havde krav på men virkeligheden var noget andet og de fik reelt mindre udbetalt.

Vis mere

Andre indlæg

Se også
Close
Back to top button