Primo

Lækre fiskepinde med Parmigiano Reggiano

Fisk skal der til og fisk er sundt, så hvorfor ikke prøve denne opskrift med en italiensk variation over de klassiske fiskepinde, her med en panering bestående af blandt andet den italienske ost Parmigiano Reggiano.

Fiskepinde med Parmigiano Reggiano

En italiensk variant af de klassiske fiskepinde
Forb. tid 25 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 45 min
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Panerede fiskepinde

  • 360 g torskefilet
  • 360 g laksefilet
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • 100 g hvedemel
  • 250 g Parmigiano Reggiano
  • Et par knivspids salt og peber

Citronaioli

  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron revet citronskal
  • Salt og peber
  • 1 spsk Dijonsennep
  • Et par dråber vand
  • 4 dl neutral olie (raps eller solsikke)
  • Et par dråber Tabasco
  • 1/2 citron

Dampede grøntsager

  • 400 g små kartofler
  • 300 g grønkål i strimler
  • 300 g forårsløg skåret i grove strimler
  • 400 g broccoli i buketter, brug også gerne stilken
  • 50 g smør

Sådan gør du
 

Fiskepinde

  • Skær fisken ud i aflange stykker’ og vend dem først i mel tilsat lidt salt og peber. Derefter vendes fisken i sammenpisket æg og mælk, for til sidst at vende det i Parmigiano Reggiano.
  • Læg fisken på en bageplade med bagepapir og bag fiskepindene i ovnen på grillfunktion i 5-10 minutter (afhængig af størrelsen). De skal have en pæn, gylden farve.

Citronaioli

  • Bland æg, hvidløg, citronskal, salt og peber, sennep og et par dråber vand sammen i en køkkenblender eller med en stavblender.
  • Olien tilsættes herefter forsigtigt, til aiolien har en tyk og cremet konsistens. Aiolien skulle gerne have samme konsistens som mayonnaise.Tilsæt et par dråber Tabasco til sidst.

Dampede grøntsager

  • Bring vand tilsat en knivspids salt i kog og kog kartoflerne, til de er møre. Hæld vandet fra og halver kartoflerne.
  • Bring lidt vand og smør i kog i en gryde og lad grøntsagerne dampe under låg i ca. 5 minutter. Smag til med salt.
  • Servér fiskepindene på en tallerken og anret de dampede grøntsager, kartofler og citronaiolien, som toppes med frisk purløg og revet citronskal.
Keyword fisk, fiskepinde

Foto: Marte Aubert

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button