
Flere smittede med Corona
Sommeren har ramt Italien, og det betyder ferie for mange turister som i øjeblikket sætter kurs mod Italiens sol og varme. Samtidig stiger antallet af Corona-smittede kraftigt. Tirsdag d. 5. juli 2022 kom det samlede antal af nye smittede op over 100.00 indenfor 24 timer – hvilket er første gang i de seneste 5 måneder.
Onsdag er tallet af nye smittede fortsat over 100.000, og det tyder på at der for tiden er en kraftig stigning i nye smittetilfælde. Flere bliver også indlagt på landets hospitaler, hvoraf flere kommer på intensivafdelinger og dermed har behov for hjælp til vejrtrækning mv.
Der er på nuværende tidspunkt mere end 130.000 nye tilfælde af Corona-smittede i Italien, samtidig er 94 personer afgået ved døden som følge af Coronavirus.
I den kommende tid, vil der grundet sommerferie i de fleste lande, være mange mennesker samlet i blandt badeland, hoteller og ikke mindst turistattraktioner. Så tænk på håndhygiejne og hold afstand.