Coronavirus

Formodet snyd med smittetal på Sicilien

I forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af et testlaboratorium på Sicilien, er der konstateret forhold i forbindelse med Covid19-smittetallene, som har initieret en større undersøgelse. Det drejer sig om forhold der afdækker formodet snyd og omgåelse af smittetallene på Sicilien.

Efterforskningen af laboratoriet har blandt andet afdækket telefonoptagelser hvor det fremgår at ledende medarbejdere har instrueret personalet i at sprede smittetallene ud over flere dage samt medtage negative testresultater blandt de positive resultater. Det skulle tilsyneladende være sket lige efter at Sicilien i efteråret var kommet på listen over orange zoner, og derved for at undgå at komme ind i den meget restriktive røde zone.

Ialt 40 episoder med misinformation af smittetal er konstateret i en periode fra november 2020 og frem til marts 2021. landt de ledende medarbejdere på laboratoriet, har der været gennemført husrazzia for at søge efter om der har været gemt data på computere, tablets eller lignende dokumenter. Det oplyses, at der er indhentet materiale fra servere i regionens sundhedsadministration.

Den ansvarlige medarbejder i regionens sundhedsadministration, direktøren i testfirmaet samt en medarbejder i et eksternt firma med ansvaret for it er suspenderet og hjemsendt.

Samtidig er lederen af Sicilens sundhedsvæsen, blevet indkaldt en samtale i forbindelse med efterforskningen, da han er under mistanke for at have forfalsket dokumenter og data, derudover har det italienske politi konfiskeret flere mobiltelefoner på hans bopæl. Som følge af efterforskningen, har han valgt at fratræde sin stilling.

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button