Go Back

Is med Prosciutto di Parma

Cremet vanilleis med fine stykker af sprødstegt Prosciutto di Parma, en ret som kombinerer det søde med det salte og samtidig kendetegner Italien.
Tilb. tid 35 minutter
Frysetid: 1 time
Samlet tid 1 time 35 minutter
Ret Dessert
Køkken Italiensk

Ingredienser
  

  • 5 dl fløde
  • 5 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang delt i to på langs
  • 200 g sukker
  • 6 æggeblommer
  • 2 blade husblas
  • 4 skiver Prosciutto di Parma
  • 2 spsk. revet hvid chokolade
  • 8 friske jordbær i skiver
  • 1 spsk. finthakket mynte

Sådan gør du
 

  • Giv fløde, mælk og vaniljestang et opkog i en gryde. Tag gryden af varmen, når den er kogt op.
  • Pisk sukker og æggeblommer sammen i en stor skål.
  • Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
  • Kom Prosciutto di Parma-skiverne på en bageplade, og steg dem sprøde i ovnen ved 180 grader i 10-15 minutter. Køl skiverne af på et stykke papir. Hak den sprødstegte parmaskinke fint.
  • Kom den varme mælkeblanding i æggeblandingen under omrøring. Når alt er blandet, hælder du blandingen tilbage i gryden.
  • Sæt gryden tilbage på varmen, og varm op til 85 grader. Sørg for hele tiden at røre i bunden med en spatel. Straks når blandingen når 85 grader, tager du gryden af varmen og sier alt tilbage i skålen gennem et dørslag.
  • Klem vandet ud af husblassen, og vend den ind i den varme ismasse.
  • Afkøl ismassen.
  • Kør isen i en ismaskine, til den begynder at blive fast. Kom den sprøde, finthakkede Prosciutto di Parma i, og kør, indtil isen er færdig.
  • Server straks, eller hæld isen over i en beholder, som du sætter i fryseren.
  • Top isen med revet hvid chokolade, jordbær og mynte før servering.
Keyword fløde, hvid chokolade, is, Prosciutto di Parma, sødmælk