Go Back

Honningbagte rodfrugter

Lækre rodfrugter bagt med honning og viklet med Prosciutto di Parma, som får en dejlig knasende sprødhed.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Forret
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 gulerødder, eller farvede gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 1 lille selleri
  • 8 skiver Prosciutto di Parma
  • 8 stilke estragon
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. honning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Skræl grøntsagerne, og del dem i lige store stave. Kog grøntsagerne i letsaltet vand, til de begynder at blive møre. Hæld vandet fra, og damp grøntsagerne møre.
  • Pak grøntsagerne og estragonen ind i Prosciutto di Parma. Fordel grøntsagerne, så du får 8 pakker. Krydr rouladerne med lidt peber. Læg rouladerne på en bageplade, og pensl dem med olivenolie.
  • Steg rouladerne i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter. Pensl rouladerne med honning, og steg dem videre, til grøntsagerne er helt møre, og Prosciutto di Parma er gylden og sprød.